Nuvarande artikel

Jens Bo Kristiansen bliver lead auditor i ISO 9001 og ISO 14001

Jens Bo Kristiansen bliver lead auditor i ISO 9001 og ISO 14001. Målet: "vi skal ud til flere danske virksomheder og hjælpe dem, så de står bedre rustet i den internationale konkurrence."

1. Hvem er Jens Bo Kristiansen?

Jeg bor i Odense med min hustru, Jane. Vi har 4 børn, som alle er flyttet hjemmefra, og 6 børnebørn.

Jeg er uddannet maskiningeniør i 1984, civiløkonom med speciale i strategi og organisationsteori fra 1990, voksenpædagog fra 2008 og lead auditor i ISO 9001:2015 fra januar 2016.

Fra 1984 – 2004 arbejdede jeg hos forskellige industrivirksomheder, hovedsageligt med produktionsteknik, ledelse og projektledelse. Jeg har blandt andet arbejdet 9 år for ABB Motors (elektromotorer), heraf 2½ år i Spanien med det produktionstekniske ansvar for opbygning af en ny elektromotorfabrik.

I slutningen af 2004 skiftede jeg fra at være fabrikschef til rådgiverbranchen. Fra 2004 til 2010 arbejdede jeg med at rådgive små og mellemstore virksomheder om strategi og ledelse, LEAN Manufacturing og kvalitetsledelse.

I 2010 startede jeg min egen selvstændige rådgivningsvirksomhed, hvor jeg rådgav om strategi, drift, LEAN og kvalitetsledelse, specielt ISO 9001, EN 1090, OHSAS 18001 og ISO 14001. Sideløbende med min konsulentvirksomhed har jeg siden 2012 undervist på National Svejsekoordinatoruddannelse på AMU Fyn.

2. Hvordan har markedet for certificering udviklet sig og hvordan ser du fremtiden?

Certificeringsmarkedet er voksende, da kunder ønsker at sikre sig, at leverandørerne er i stand til at levere det ønskede. Jeg tror, det vil blive ved med at vokse, dels på grund af skrappere lovgivning og dels på grund af globaliseringen. Virksomheder har ikke længere et langt forhold til deres leverandører, da de nu køber ind i hele verden og ofte prioriterer lav pris højt. De har derfor ikke den lange relation og det gode kendskab til deres samarbejdspartnere; det hele er blevet mere professionelt, og dermed afløser certifikater det gode kendskab opnået ved et langvarigt samarbejde.

Samtidig med at der er en øget efterspørgsel efter certificering, er vores kunder også begyndt at se et certifikat som en handelsvare, hvor prisen har stor betydning. Vi må derfor erkende, at vi er i et konkurrencepræget marked, hvorfor vi også skal lægge en strategi for forskellige konkurrenceparametre som viden, service og pris.

3. Hvad bliver din opgave og hvad tænker du om TÜV NORDs potentiale i Skandinavien?

Jeg har 2 opgaver:

Opgaver: 1. Opbygge en konsulentafdeling i TÜV NORD Danmark, hvor vi kan rådgive om forskellige teknologier og fx hjælpe kunder med at opbygge kvalitetssystemer, hjælp til CE-mærkning af produkter og fremstillingsteknologier. I Danmark har vi stor viden inden for PED og svejsning, materialer, komponentprøvninger, opbygning af ledelsessystemer og certificeringer. World wide har TÜV NORD en viden om næsten alt inden for teknolgi, som vi kan trække på og dermed hjælpe vores kunder.

2. Sammen med kollegaerne øge markedets kendskab til TÜV NORD og hvor meget vi egentligt kan hjælpe med. Målet er at vi skal ud til flere danske virksomheder og hjælpe dem, så de står bedre rustet i den internationale konkurrence.

Jeg skal selv hovedsageligt virke som konsulent inden for ledelsessystemer og som auditor – og så skal jeg opbygge netværk og relationer til teknologivirksomheder, så de ved, hvor de skal henvende sig, når de har behov for hjælp inden for teknologi og ledelsessystemer.

Jeg ser et meget stort potentiale for TÜV NORD i Skandinavien, da vi har et fantastisk brand og stor kendskabsgrad. Mine kollegaer har stor ekspertise og derfor kan leve op til forventningerne om tysk kvalitet.

Kontakt Christian!

Kontakt mig og jeg vil hjælpe dig snart!

Dr. Christian Neuhaus Vicedirektør og ansvarlig for alle industrielle inspektioner
Dr. Christian Neuhaus har stor erfaring med inspektion og er nu vicepræsident og ansvarlig for alle industrielle inspektioner